
Betingelser
Hvad må man sælge?
Du må sælge børnetøj samt børnesko og accessories.
Derudover må du også sælge:
- Legetøj, bøger, spil og puslespil
- Baby- og børneudstyr
- Barnevogne og klapvogne
- Graviditets- og ammetøj
- Tilbehør til børn og babyer
Alle varer skal være rene, pæne og funktionsdygtige samt leve op til gældende sikkerhedsregler.
Varer købt med henblik på videresalg fra lavprisplatforme som fx Temu, Shein, Wish m.fl. er ikke tilladt hos BørneTorvet.
BørneTorvet forbeholder sig retten til at afvise varer, som ikke lever op til butikkens standard eller ikke passer ind i konceptet.
Kommission & afregning
Vi udbetaler salg to gange om måneden. Salg i perioden fra d. 1-15. i måneden bliver udbetalt d. 30. i samme måned, mens salg fra den 16. til slut måneden vil blive udbetalt d. 15. i den efterfølgende måned. BørneTorvet tager 15% kommission af det samlede salg.
Afregning sker løbende til det registrerede kontonummer, du taster ind.
Eventuelle fejl i registrerede kontooplysninger er standlejerens eget ansvar. Hvis en overførsel returneres grundet forkerte oplysninger, pålægges et administrationsgebyr.
Opfyldning & orden
Opfyldning & orden
Standlejeren må løbende fylde varer på standen i butikkens åbningstid.
BørneTorvet hjælper med almindelig oprydning og vedligeholdelse af standen, men det anbefales stadig at besøge standen løbende for at optimere salget.
Tyveri & beskadigelse
BørneTorvet kan ikke holdes ansvarlig for tyveri, bortkomst eller beskadigelse af varer.
Vi gør vores bedste for at skabe trygge rammer med overvågning, alarmer og personale i butikken.
Returnering & reklamation
Alle varer på BørneTorvet købes som beset.
BørneTorvet tilbyder som ikke returnering eller reklamation på købte varer.
Når du har booket en stand hos BørneTorvet, har du 14 dags fortrydelsesret. Ønsker du at gøre brug af denne, kræver det, at du møder op i vores butik, hvor du kan få pengene retur. Starter din lejeperiode indenfor 14 dage fra den dag, du booker, fraskriver du dig din 14 dages fortrydelsesret.
Udsalg på stand
Hvis du ønsker at lave udsalg på din stand, kan du nemt oprette det via WeCircle app’en under “Min Side”. Du er også altid velkommen til at informere personalet, så hjælper vi med at sætte udsalgsskilt på standen eller udleverer det til dig i butikken.
Du kan vælge mellem:
75% rabat
25% rabat
50% rabat
Force majeure
BørneTorvet kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse af aftaler eller driftsforstyrrelser som følge af forhold uden for vores kontrol. Dette inkluderer blandt andet brand, vandskade, strømnedbrud, indbrud, tyveri, IT-fejl, sygdom, myndighedspåbud, naturkatastrofer eller andre uforudsete hændelser.
I tilfælde af force majeure forbeholder BørneTorvet sig retten til at ændre, udskyde eller aflyse standperioder, arrangementer eller services uden erstatningsansvar.